
Kom med dit input til Klimaplanen
Hvidovre Kommunes klimaplan blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i december 2022.
Læs om Klimaplanen på kommunens hjemmeside (link)
Målet er, at Hvidovre skal være CO2-neutral i 2045, og hvis målet skal nås, er det nødvendigt, at kommunen, virksomhederne og borgerne løfter i flok.
Klimaplanen beskriver, hvad vi som by vil gøre for klimaet i de kommende år. Alt tæller med i regnskabet - både trafikken, vores mad og forbrug, virksomhedernes produktion og opvarmningen af vores huse og bygninger.
Her på Deltag Hvidovre kunne du komme med dine input i foråret 2022.
Klimaplanen indeholder mange forslag til, hvad man kan gøre for at blive klimaneutral, og hvordan kommunen kan gøre det lettere for dig at leve en klimavenlig hverdag.
Nogle tiltag er allerede i gang og skal fortsættes, f.eks. informationsmøder om fjernvarme, varmepumper og energibesparelser.
Andre forslag, som fx energirådgivning til boliger og virksomheder, kræver, at der sættes nye penge af i kommunens budget. Økonomien til de tiltag er endnu ikke blevet prioriteret.





