Spring til hovedindhold
Hvidovre Kommune Hjem

Udvikling af Hvidovre Havn

Frem til 17. januar 2023 kunne alle komme med idéer til udvikling af Hvidovre Havn. Havneudvalget har på baggrund af idéerne fået udarbejdet et idéoplæg, der skal danne grundlag for en arkitektkonkurrence. 

Havneudvalget, der består af både politikere, borgere, havnens foreninger, repræsentanter for grundejerforeninger og boligselskaber, har igennem længere tid arbejdet med idéer til udvikling af Hvidovre Havn, og nu har tegnestuen Mejeriet udarbejdet et idéoplæg ud fra den dialog, der har været i Havneudvalget. Også Ungdomsskolen og Naturcenter Quark har bidraget.

Visionen bag idéoplægget er ambitiøs: Hvidovre Havn skal være et dynamisk samlingspunkt for både organiserede og uorganiserede aktiviteter, og området skal tilbyde faciliteter og rum til gavn for hele kommunen. Her skal både være klublokaler, café og undervisningslokaler med adgang til strand, vand og natur.

Idéoplægget skal være grundlag for udarbejdelsen af et byggeprogram til en kommende arkitektkonkurrence om havnen.

Det er planen, at arkitektkonkurrencen skal finde sted i vinteren 2024/2025.

Se sagen og idéoplægget til Hvidovre Havn her.

Du kan læse mere og følge Havneudvalgets arbejde her på hvidovre.dk: www.hvidovre.dk/politik/opgaveudvalg/havneudvalget/

Offentliggjorte projekter

;