Drømmen om Paradiset
Fra "Nyt liv til Hvidovre Vandtårn"
Gå til projektet

Drømmen om Paradiset
Forslag til anvendelse af Hvidovre Vandtårn
Dem og os, hadtale, koranafbrændinger, skyttegrave og berlinmure og store kulturelle spændinger er desværre blevet hverdag i Danmark og Hvidovre!!.
Vandtårnet som et dialogrum
Hvordan får vi løst op for de kulturelle og religiøse spændinger, som vi alle møder i hverdagen?
Er det muligt at skabe et dialogrum, som rækker over de kulturelle og religiøse kløfter?
En rumlighed som sætter den kulturelle fællesmængde i focus i stedet for forskellene.
Det er hvad dette idéoplæg ”Drømmen om Paradiset” forsøger at folde ud i Hvidovre gamle vandtårn.
Livets træ og 4 x skabelsesberetning
Tårnet knejser poetisk op over hele kvarteret, med et fantastisk overblik fra toppen.
Det himmelstræbende tårn tænkes som en fortælleramme om skabelsberetningerne for de fire store religioner: Kristendom, Islam, Hinduisme, Budisme og som et femte kontrastelement den naturfaglige evolutionsparade – ”Livets træ”
Kunstinstallation
Turen op i tårnet er en poetisk rejse igennem de fem skabelsesfortællinger, som alle afsluttes med et ”Drømmen om Paradiset” på tårnets øverste platform.
Livets træ med Evolutionsparaden snor sig som et centralt fysisk element op igennem vandtårnet, fra Big Bang i bunden af tårnet, til klodens mangfoldighed af nutidige arter på toppen.
Parallelt til dette flow løber fire audiovisuelle bånd mod toppen med skabelsesberetninger fra de fire religioner.
Refugium
Platformen omkring toppen fungerer som et åbent reflektions- og dialogrum – walk and talk, hvor bagtæppet er forløbet op igennem tårnet… hvad drømmer vi om, hvordan skal vores verden se ud og hvordan transformere vi den i fællesskab.
Samskabelse
Projektet forankret i en mindre arbejdsgruppe under Hvidovre Integrationsråd og samskabes i tæt dialog med skoler, universitet, institutioner, trossamfund, mf. i en Building Workshop omkring en stor 1:10 model af vandtårnet, en model som anvendes igennem hele projektets designproces til at inddrage de mange forskellige grupper.
Økonomi
Der søges penge igennem fonden Realdania, A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden
Hvidovre Kommune – (Integrationsrådet) står for drift.
Peter Claudell
