Spring til hovedindhold
Hvidovre Kommune Hjem

En grøn forbindelse mellem Hvidovre Torv og Vigerslevparken

Fra "Hvidovre Kommunes budget 2027"

Gå til projektet

Kan der undersøges mulighed for at etablere en direkte gangforbindelse fra området omkring Hvidovre Torv/Hvidovregade til Vigerslevparken?

I dag ligger parken ganske tæt på Hvidovre Torv, men adgangen er overraskende besværlig. Som gående skal man via enten Landlystvej eller Vigerslev Allé, selv om parken geografisk ligger lige på den anden side af området.

En ny gangforbindelse vil gøre Vigerslevparken langt mere tilgængelig for beboerne omkring Hvidovre Torv og Hvidovregade og skabe en naturlig forbindelse mellem bylivet omkring torvet og et af områdets vigtigste grønne rekreative områder.

Men forbindelsen vil have værdi begge veje. Beboere på den anden side af parken vil få en langt mere direkte adgang til Hvidovre Torv og dermed til butikker, café og øvrige tilbud. Det kan skabe større gennemstrømning af mennesker og flere besøgende til de lokale erhvervsdrivende – og dermed bidrage til ambitionen om at gøre Hvidovre Torv til et mere levende og aktivt byrum.

Samtidig vil forbindelsen understøtte gående trafik, hverdagsmotion og brugen af kommunens grønne områder og være endnu et bidrag til at styrke Hvidovre Nord som et attraktivt sted at bo, handle og færdes.

(En mulig linjeføring kan berøre arealer med forskellige ejerforhold samt området omkring åen, foreslås det i første omgang, at kommunen undersøger mulighederne for og omkostningerne ved at etablere en sikker og attraktiv gangforbindelse mellem Hvidovregade/Hvidovre Torv og Vigerslevparken)

En forholdsvis kort forbindelse kan potentielt gøre en stor forskel: Den kan bringe parken tættere på torvet – og torvet tættere på resten af området.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Udvikling af lokale fællesskaber