Flere halfaciliteter
Fra "Faciliteter"
Gå til projektet
Hvidovre har heldigvis et hav af forskellige idrætsforeninger som alle gør en stor indsats for at lave relevante tilbud til kommunens borgere. Desværre er der slet slet ikke haltider nok til de mange indendørsaktiviteter og der er derfor hårdt brug for at udbygge halfaciliteterne i kommunen.
Ser man på Idans facilitetsindeks, ser man at Hvidovre Kommune er nr. 82 ud af 98 kommer målt på idrætsfaciliteter og at det går den forkerte vej.
De udvalgte faciliteter i indekset er:
- Idrætshaller der er større end 300 m2
- Idrætslokaler og -sale der er under 300 m2 og ligger i tilknytning til store haller eller skoler/uddannelsesinstitutioner
- Svømmeanlæg
- Fitnesscentre
- Fodboldbaner
Indekset fremkommer ved, at kommunerne for hver facilitetstype får tildelt et point mellem 1 og 98, alt efter hvor mange borgere der er pr. facilitet i kommunen. Den kommune med færrest borger pr. facilitet får 98 point, og den kommune med flest borgere får 1 point.
I Hvidovre Kommune er vi gået fra et indeks på 27,4 i 2017 til 25,8 i 2021 - formentlig fordi vi bliver flere uden at faciliteterne følger med.
En investering i flere og bedre faciliteter, herunder særligt idrætshaller som jo tæller 2 ud af 5 i indekset, er en investering i et godt fritidsliv både for børn, unge og voksne.
Helt konkret vil det betyde, at vores indendørs idrætsforeninger vil have langt bedre mulighed for at komme ventelisterne til livs og sikre at særligt børn og unge kan få en aktiv og ikke mindst social fritid.
