Spring til hovedindhold
Hvidovre Kommune Hjem

Genplantning af træerne på Svendebjergvej

Fra "Teknik"

Gå til projektet

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Svendebjerg og beboerne på Svendebjergvej bakker op om anlægsprojektet, som det fremgår i investeringsoversigten.

Når de tilbageværende træer alligevel vil skulle fældes inden for en overskuelig årrække ønsker vi, at de pt. tilbageværende træer også fældes og at alléen reetableres i 2025 og 2026 med samme antal nye træer, der kan holde i mange år og med en ensartet, gennemgående fortovs- og stenløsning uden grus og buler fra de gamle trærødder.

Ovenstående er baseret på dialog med forvaltningen om træernes tilstand, bestyrelsens drøftelser og en mailhøring af en uges varighed, hvor alle beboere på Svendebjergvej har fået mulighed for at give deres mening til kende. Der var næsten énstemmig opbakning blandt vejens beboerne til at fælde de tilbageblevne træer for at kunne få "den fulde model" nu frem for, at der løbende skal etableres flere rodede lappeløsninger henover de kommende år.

De allerede fældede træer er lokalplansbeskyttede og skal uanset genplantes, og vi håber, at Hvidovres politikere vil prioritere en ordentlig og ensartet løsning, der også gør fortovet og vejen mere fremkommelig for kvarterets mange børn, barnevogne og brugerne af rehabiliteringscentret på Svendebjergvej.

Med venlig hilsen

Svendebjerg Grundejerforening

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del