Spring til hovedindhold
Hvidovre Kommune Hjem

Let skatten, genindfør frit valg og få sol på de kommunale tage

Fra "Kom med forslag og ideer til Hvidovre Kommunes budget 2023"

Gå til projektet

Kommunen skal ikke hobe flere af pensionisterne og børnefamiliernes penge sammen i kommunekassen. Vi overforbruger på både anlæg og serviceramme hvert år - alligevel ligger 3/4 milliard og samler støv i kommunekassen. Så ned med skatten og pengene ud til de trængte børnefamilier.

Srvicedrift skal styres bedre, så der findes kompenserende besparelser andre steder hver gang udgifter ikke styres godt nok og løber løbsk. Det handler om god ledelse - og om at allle ledere tager opgaven med budgetoverholdelse på sig. Institutioner med mere end 20% sygefravær - år efter år - og en personaleomsætning på størrelse med Rundetårn skal have hjælp af forvaltningen - eller ny ledelse.

Så skal der solfangere og jordvarmeanlæg på de største kommunale bygninger og anlæg. Energiforbruget på fossile brændstoffer og gas fra Putin på idræts, svømme- og ishaller skal ned. Derfor skal kommunen se at få overbevist regeringen og Europa-Parlamentet om, at blokeringer for grøn energi skal væk. Nu. På sigt vil det være økonomisk bæredygtigt at blive selvforsynede med grøn energi.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Nuværende status

foreslået