Øg tilgængeligheden for gangbesværede ældre og fysisk handicappede i Kometen
Fra "Hvidovre Kommunes budget 2027"
Gå til projektet
Som bl.a. Ældre Sagen Hvidovre har påpeget, er der behov for at gøre Kometen, der anvendes til mange sociale arrangementer, mere tidssvarende og tilgængelig for gangbesværede ældre og fysisk handicappede.
Der er behov for etableringen af en løsning, der giver en sikker og let adgang for gangbesværede ældre og fysisk handicappede til garderoben og de 9 eksisterende toiletter i kælderen i Kometen, samt omfatter etableringen af et nyt handicaptoilet i kælderen. Trapperne ned til kælderen skal således gøres ældrevenlige med gelændere, ligesom der skal etableres en elevator/elevatorlift til kælderen for rollator- og kørestolsbrugere.
En sådan modernisering af Kometen vil flugte med anbefalingerne fra projektet Seniorvenlig by og Hvidovrestrategien.
Den af den afgåede kommunalbestyrelse vedtagne løsning i f.t. Kometen, hvor der i stueplan (fortsat) opereres med flytbare tøjstativer og etableringen af en adgang fra Kometen til det eksisterende handicaptoilet i mellemgangen ved hovedbiblioteket via en kameraovervåget, automatisk døråbningsløsning, dækker m.a.o. ikke det reelle behov for adgangen til den permanente garderobe i Kometen og en tilstrækkelig hærværks- og tyverisikret adgang til et handicaptoilet.
