Er ændringer af skoledistrikter den rigtige løsning på kapacitetsudfordringerne?

Hvidovre kommune har i helhedsplan fra 2019 vedtaget, at de 9 folkeskoler i Hvidovre alle skal være 3 sporede skoler med årgange fra 0.-9. klasse. Pga. de nuværende skoledistrikter er det ikke muligt, at leve op til den vedtagne plan, og nye skoledistrikter er derfor på tegnebrættet.

*Kunne kommunen forestille sig, at helhedsplanen ikke er den optimale plan for Hvidovres folkeskoler, da flere af skolerne ligger i områder, hvor der pt. ikke er så mange skolebørn som tidligere, og derfor er elevgrundlaget mindre end til 3 spor?

*Det er paradoksalt at to naboskoler kan have helt modsatrettet udfordringer - den ene drukner i elever og den anden fattes modsat elever. Har kommunen undersøgt, hvorfor nogle skoler har højere søgning end andre skoler, og hvilke faktorer der påvirker forældres valg f.eks. fagligt niveau, elevtrivsel, sikre skoleveje, nærhed til klassekammerater og elevsammensætning?

*Hvilke tiltag er igangsat for at gøre de mindre attraktive skoler mere attraktive, og dermed give mulighed for at ændre historiefortællingen om skolerne?

*Kunne en en løsning være, at kommunen opretter flere profilskoler a’la idrætslinien på Engstrand, på skoler hvor elevgrundlaget er mindst. Det kunne være linier med f.eks. naturfag (matematik og science), kreative fag (musik, billedkunst, håndværk og design) outdoor (sejlads og klatring), som kunne booste undervisningen for de ældste elever i 7-9. klasse?

*Hvidovre Kommune har oprettet havne og støjudvalg for at indrage borgerne i udvikling af områderne. Kunne kommunen oprette et skoleudvalget, hvor almindelige borgere med interesse for udvikling af Hvidovres skolevæsen kunne deltage?