Udrykningskøretøjer
Fra "Hvor oplever du trafikstøj?"
Gå til projektet
Vi bor i Hvidovre vest, på Nordlundsvej.
Her på adressen er der flere dominerende støjkilder, med flg. rangorden:
- Udrykningskøretøjer. Hvidovre vest er svært støjmæssigt belastet af at have både et hospital (nu udvidet) og Kbh. Beredskab (også udvidet) som nære naboer. Udrykningskøretøjerne er forsynet med dybt forældede lydgivere som er konstrueret til at flænge sommernatten og vække en hel by, skønt kun 4-5 trafikanter foran udrykningskøretøjet har brug for at vide at udrykning foregår. Det lader ikke til at personalet i disse køretøjer er uddannet til at minimere hyleriet, tværtimod. Dette er særdeles uacceptabelt ! For en ganske beskeden udgift kan hvert eneste udrykningskøretøj forsynes med en retningsbestemt lydgiver som kan "prikke på ruden" i et forankørende køretøj, og/eller gøre brug af enhver moderne bils TA system (Traffic Announcement) med en lille lokalsender.
- Trafikstøj fra E47, M21 og E20 i nævnte orden. Disse tre motorveje gennemskærer beboede områder og der burde ikke være nogen diskussion om at opføre støjvægge som vi nu ser det i Brøndby.
- Motorcykler. De færreste motorcykler idag er forsynet med lovbefalet lyddæmper. En beskeden politimæssig indsats (årlige razziaer) kan muligvis begrænse problemet.
Kommentarer
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Del
Sendt af
Nuværende status
set
