Borgernes Klimamøde
Vi ønsker alle, at vores børn og børnebørn skal kunne leve godt i fremtiden – også her i Hvidovre. Derfor har Kommunalbestyrelsen sat et ambitiøst mål om, at Hvidovre skal være CO2-neutral i 2045.
Kommunen har sat mange tiltag i gang, og politikerne har flere på listen. Det kan du læse om i Klimaplan 2045.
Klimaplanen skal nu revideres, og dét vil vi gerne have din hjælp til.
For at nå i mål er det nemlig nødvendigt, at kommunen, borgerne, foreningerne og de lokale virksomheder arbejder sammen. Alle små og store skridt tæller.
TAK for jeres input, svar og idéer
Frem til den 10. marts har alle kunnet svare på spørgsmål om, hvordan vi kan få flere klimavenlige handlinger i hverdagen, og hvad der kan være barrierer for, at det kan lade sig gøre. Næsten 200 har svaret på spørgsmålene. Alle svar bliver taget med videre i arbejdet med at revidere klimaplanen.
På Borgernes Klimamøde den 10. marts kom der også rigtig mange gode idéer. Her deltog omkring 100 borgere og ildsjæle sammen med politikere og fagfolk, og der kom mange gode idéer til, hvordan Hvidovre kan blive en bæredygtig by.
Frem til den 17. marts kunne alle fortsat komme med idéer til, hvad vi kan gøre for klimaet.
Faser
Behandling af svar og input fra borgerne
De svar og det input, som er kommet fra borgerne her på Deltag Hvidovre og på Borgernes Klimamøde vil blive gennemgået og analyseret af kommunens Center for Plan og Miljø. De vil også blive videreformidlet til Kommunalbestyrelsen og indgå i arbejdet med at opdatere kommunens Klimaplan 2045.
Vi forventer, at den opdaterede klimaplan bliver sendt i høring i juni, og at den bliver endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i september.
Når Klimaplan 2045 kommer i høring, kan du finde den i høringsportalen på hvidovre.dk. Her kan du også afgive dit høringssvar:
Begivenheder
Tidligere begivenheder

Begivenhedsdato: marts 10., 2026 fra 16:00 til 18:30.
Frihedens Idrætscenter
1 / 180 deltagere

