Seniorvenlig by - god for alle generationer
I 2024-2026 vil vi invitere byens seniorer og andre interesserede til at bidrage til arbejdet med at gøre Hvidovre mere seniorvenlig.
Fra den 6. maj til den 31. juli 2024 har alle haft mulighed for at svare på et spørgeskema om, hvordan man oplever at færdes og opholde sig i byen. Vi takker for alle de 883 besvarelser, der er kommet ind her på Deltag Hvidovre.
Også tak til de ca. 600 borgere, der har deltaget i undersøgelsen ved at udfylde samme spørgeskema i papir-version. Det har de gjort på nogle af pensionistskovturene eller ved at have hentet og afleveret spørgeskemaet forskellige steder i kommunen, bl.a. på bibliotekerne, i Paletten og Sundhedscentret.
Besvarelserne indgår i arbejdet med at undersøge, hvordan Hvidovre kan blive en mere seniorvenlig by - med tryghed, oplevelser, fællesskab og livskvalitet for alle generationer.
På hjemmesiden hvidovre.dk/seniorvenligby kan du læse mere om projektet.
Faser
Spørgeskema: Hvordan oplever du byens rum?
Fra den 6. maj til den 31. juli 2024 har alle haft mulighed for at svare på et spørgeskema om, hvordan man oplever at færdes og opholde sig i byen. Undersøgelsen er nu afsluttet, og vi takker for alle de 883 besvarelser, der er kommet ind her på Deltag Hvidovre.

