Spring til hovedindhold
Hvidovre Kommune Hjem

Om Deltag Hvidovre

Deltag Hvidovre er Hvidovre Kommunes digitale platform til dialog og inddragelse. Med den håber vi, at mange flere borgere og virksomheder vil deltage i vores lokale demokrati og fællesskab.

I Hvidovre Kommune ønsker vi, at kommunens udvikling sker sammen med borgerne og lokale virksomheder, så vi får en by, der afspejler ønsker, drømme og behov hos dem, der bor her. Deltag Hvidovre gør det nemmere for dig som borger, virksomhed og politiker at dele dine synspunkter, idéer, forslag og meninger om det, vi er fælles om - lige når det passer dig.

Alle borgere kan registrere sig med navn og mail-adresse. Når du har gjort det, kan du komme med kommentarer og idéer til de projekter, der ligger på hjemmesiden. Alle slags input er velkomne - både stort og småt. Vi opfordrer til, at vi alle sørger for at holde en god tone, så vi får en god dialog.

Under hvert projekt kan du læse, hvad der sker med dine input - oftest vil de blive bragt videre til byens politikere, så det kan indgå i de videre arbejde med projekterne.

Deltag Hvidovre er et supplement til bl.a. borgermøder, høringer og andre aktiviteter, hvor kommunen inviterer borgere og virksomheder til at komme med input.

Hvis du har et spørgsmål til hjemmesiden Deltag Hvidovre kan du skrive til deltag@hvidovre.dk.